Kiropraktik

Hvad er kiropraktik?

Kiropraktik er manuel behandling af alle kroppens led. Hvis leddene er stive og ikke bevæger sig hensigtsmæssigt, kan manuel behandling løsne leddene op, så der sikres optimal bevægelighed i hele kroppen. Under behandling høres ofte et eller flere kavitationer (knæklyde), det skyldes et undertryk i det behandlede led og er ikke en smertefuld behandling. Derved sørger kiropraktoren for at få ryggen til at bevæge sig optimalt igen. Kiropraktoren samarbejder med praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, massører, akupunktører og zoneterapeuter.

Besøg hos kiropraktoren

Forundersøgelsen

Kiropraktoren indleder konsultationen med at optage patientens sygehistorie som det kendes fra egen læge. Dernæst foretages en grundig undersøgelse af patienten eventuelt suppleret med en røntgenundersøgelse. Ovenstående gør os i stand til at stille en diagnose og i de tilfælde det er relevant sørge for videre udredning hos egen læge.

Røntgen undersøgelse
Klinikken råder over et digitalt røntgen anlæg og kan tilbyde undersøgelse fra dag til dag. Ved forundersøgelsen kan være nødvendigt med en røntgen undersøgelse samme dag.